Amning – ikke for tøsedrenge

Hvis der er noget der er i mange gravides og nybagte mødres tanker, så er det amning. Når man er gravid, skal man træffe et valg ´- vil jeg amme, eller vil jeg ikke? Langt de fleste vil gerne amme deres baby og giver det også deres aller bedste forsøg. Mange ender dog med at kaste håndklædet i ringen længe inden de have forestillet sig eller håbet. Hvorfor? Fordi amning ikke er for tøsedrenge og det er ofte pisse hamrende svært at få etableret en vellykket amning. Det kræver vilje, tålmodighed, beslutsomhed og umådelig meget mental styrke, især hvis det ikke bare kører, hvilket det gør for de færreste.

 

Den svære amning

 

Langt de fleste synes det er smertefuldt og får hurtigt sår eller revner på brystvorterne. De sidder og krummer tæer, når den lille begynder at lave sine lyde der indikerer, at nu er det ved at være tid til at få noget at spise. De bider tænderne hårdt i og siger alverdens bandeord indvendigt idet baby tager fat og det føles som om tusinde brændende nåle bliver stukket i brystvorten…. eller de græder, for hvordan kan noget så “simpelt” og naturligt gøre så ufattelig ondt? Og hvis mini så bevæger hovedet uden at slippe eller hopper af og skal på igen, så har man bare lyst til at tude.

Men amning skal ikke gøre ondt – det siger jeg altid til mine klienter – og gør det det, så kan du være ret sikker på, at noget ikke er helt som det skal være. Men der kan være mange syndere og hvordan ved man lige hvilken en der er gældende? For sandheden er, at vi ikke rigtig har særlig meget med amning at gøre, indtil den dag hvor vi står med vores eget lille vidunder i armene og skal forsøge at få bryst og baby til at samarbejde.

Hvordan lægger man baby ordentlig til, hvordan føles det når de sutter rigtigt, hvordan tømmer man et bryst ordentligt, hvilke stillinger er gode, hvad hvis man har flade brystvorter osv osv. Langt de fleste ender med at prøve sig frem det bedste de har lært, men der er så mange ting der kan gå galt, allerede fra første gang baby finder brystet, at der ikke er noget at sige til, at så mange sidder og bander amningen langt væk. Og det er sgu synd, for det er vitterligt en fantastisk følelse når det kører. Så mega powerfuldt at se sit lille barn ligge der og få næring fra ens krop. At se det lille menneske ligge der og være totalt mælkebombet og tilfreds. Mange prøver også at forberede sig via videoer og føler sig egentlig mega klar, men så sker der bare noget når det er en selv der sidder og prøver at styre det lille hoved, og få babs og den lille mund til at passe sammen.

 

Udfordringer ved amning

 

Der er mange ting der kan gå galt og gøre det svært at få etableret en god amning. Sutteteknik, at baby får ordentlig fat, ligger rigtigt mod din krop, har hovedet i en god vinkel, så tungen kan arbejde og kæben bevæge sig frit, kort tungebånd*, flade eller indadvendte brystvorter, er blot nogle af de hyppigste. Så er der alle de dårlige råd man får kastet i hovedet med, at man ikke må amme for længe af gangen, at baby ikke må ligge og hygge ved brystet, jeg har hørt nogen har fået af vide de skal amme på begge bryster i hvert måltid (10 min på hver) og meget andet fjollet. Så udfordringer er der nok af, og når vi ikke har et godt kendskab til det i forvejen og ikke har erfaring at trække på, så ville blot halvdelen af de udfordringer gøre det svært for de fleste. Min egen udfordring er at jeg er brystreduceret, så mine mælkegange ligger anderledes end normalt, og min ene brystvorte trækker skævt pga den måde jeg er syet på, så til trods for jeg rådgiver i amning og ammede den mellemste til han var 22 mdr, så er det her mit højre bryst pt, hvor jeg skal have amningen af min 5 dage gamle søn oppe at køre:

 

brystspænding

 

 

Så jo amning er svært, og det bliver ikke lettere af, at vi gemmer det væk og gør det til en privat sag. Det gør det heller ikke lettere at der er en udpræget holdning omkring hvor længe man må amme før det bliver underligt. Eller at de der skal hjælpe med at få den op at køre (her tænker jeg især jordmødre på hospitalerne) ikke har tid til at prioritere det, og at det næste “hjælpende” led (sundhedsplejersker) ikke har forstand på det, og kan sidde og se på en amning, hvor der er flere ting der ikke er rigtigt, og alligevel sige at det ser fint ud.

Nu er der så oveni begyndt at ske det, at hvis man siger at man ammer eller gerne vil amme, så kommer forsvarsmekanismen op i dem, der enten fra starten har valgt ikke at amme, eller har måtte givet op før de ønskede, og sætninger som “En god mor sidder ikke i brysterne” og “Modermælkserstatning er lige så godt som brystmælk” osv bliver brugt hyppigt i diverse ammedebatter. Så siger man at man ammer og tillader man sig at være stolt af det, så stiller man sig samtidig op til et par potentielle lussinger fra de der ikke gør, og som føler at man blot ved at nævne ordet amning, ser ned på dem og kalder dem dårlige forældre.

Men kære ammende mor – du må gerne være stolt. Du må faktisk gerne være pisse hamrende STOLT over, at du har taget kampen op, og at du trods udfordringer har holdt ved, og har valgt at sige “JEG VIL DET HER!” Du må fandeme gerne klappe dig selv på skulderen, og nej det betyder ikke at du ser ned på de der ikke ammer. Det betyder bare at DU gør det DU føler er rigtigt for dig og din baby <3

 

* Mange babyer tjekkes for kort tungebånd, men den måde de fleste tester på er så forkert, at selv svære problemer med tungebånd, der senere kan give problemer med at spise og talebesvær ikke opdages. Det bageste tungebånd der har indflydelse på mobiliteten i den midterste del af tungen, som er afgørende for, om en baby kan amme og hente mælken fra brystet UDEN at suge og bide for at få mælken til at løbe, tjekker man slet ikke herhjemme og har man en baby der har stramt bagest tungenbånd (også kaldet PTT – posterior tongue tie) er der heller ikke meget hjælp at hente.

 

For gratis ammevideoer (og der kommer flere) se min Instagram