Pas på du ikke giver din baby dårlige vaner

Pas på du ikke giver din baby dårlige vaner

Har du hørt den sætning før? At du skal passe på du ikke giver din baby dårlige vaner

Måske fra sundhedsplejersken når du fortæller at en amning godt kan tage en time, eller at din baby sover bedst hos dig?

Måske fra familie og venner, når du bærer den lille i en vikle og ikke bare lader ham/hende passere fra “fremmed” favn til favn?

 

Det er en ting jeg har hørt rigtig mange gange – nok pga de valg jeg har truffet i forhold til mine børn da de var små…. eller rettere den måde jeg har valgt at takle deres behov på.

Men lad mig udfordre den tankegang en smule – det med at lære sin baby dårlige vaner….

 

Babyers naturlige behov

Er det unaturligt for en baby at ville ligge ved brystet længe? – Nej. De har et helt naturligt og stort behov for at sutte, og lige præcis det er jo med til at sørge for brysterne stimuleres og danner den rette mængde mælk. De kan også være trætte når de spiser og derfor kan det gå lidt langsomt. Måske de endda har nogle udfordringer som gør det svært og derved gør at det tager længere tid. Fx låsninger i nakke eller kæbe,eller stramt tungebånd . Måske bruger de det som tryghed hen mod slutningen for at glide over i søvnen, og hvad er der galt i det? Det er et naturligt behov, men vi har valgt at det helst ikke skal være sådan, for vi mødre skal jo også have hænderne fri til andet, og man skal jo ikke gøre det til en dårlig vane, at de skal have en babs i munden for at sove (men sutten er ok?!)

Er det unaturligt for en baby at ville være tæt på sin mor og gerne ville sove i hendes arme? – Nej. Det er et overlevelsesinstinkt der sidder dybt i vores krybdyrhjerne. Babyer er 100% afhængige af nogen passer på dem, de kan på ingen måde klare sig selv, så det mest naturlige når man er så sårbar er, at man gerne vil være ved nogen der kan sikre ens overlevelse. Hud mod hud er også med til at stimulere mælkeproduktionen og det styrker babys immunforsvar.

Er det unaturligt at babyer (langt de fleste) ikke vil sove alene, men vågner hyppigere når de ligger for sig selv og ikke kan mærke mor lige ved siden af? Nej – igen er det med til at skabe tryghed at vide at der er nogen lige ved siden af, og hvis man skal overgive sig til søvnen og især den dybe søvn, så kræver det tryghed. Vi voksne sover jo også helst sammen med vores bedre halvdel og ligger ikke i hver vores værelse.

 

Glemmer at mærke efter

 

Når vi når dertil, hvor mødre er bange for at amme deres barn for hyppigt og begynder at kigge på kl frem for at lytte til deres babyer, fordi de har fået af vide der skal gå x antal timer mellem amninger, så er vi altså kommet for langt ud.

Når mødre render rundt og ligner zombier fordi de har fået af vide deres baby skal sove i deres egen seng nu ellers lærer de det aldrig, og baby nu vågner dobbelt så mange gange om natten som før, så er vi kommet for langt ud.

Når en træt og frustreret mor står med tårer i øjnene og febrilsk vugger barnevognen med et skrigende barn, fordi hun fra flere har fået af vide, at det er der baby skal sove og ikke i en vikle, så er vi kommet for langt ud… eller måske snarere for langt væk. Væk fra vores naturlige tilgang til babyer og deres behov. Væk fra os selv og vores mavefornemmelse som mor. Væk fra der hvor vi var indstillet på, at en baby ville blive en omvæltning, og indstillede på at lytte til det lille menneske og dets behov frem for alle mulige andre der mener at de er meget mere kompetente til at fortælle os, hvad det er vores babyer har brug for og hvordan vi skal give dem det. For lige meget hvordan vi vender og drejer det er der ikke to babyer eller to mødre der er ens, så hvordan skulle én måde at gøre tingene på kunne passe alle?

 

Så kære skønne fantastiske mamma:

LYT TIL DIG SELV! Følg din mavefornemmelse, gør det der føles rigtigt. Stol på din baby og vid at lige netop DU er den der er aller bedst til at vide hvad den har brug for. Hvis det andre siger ikke virker rigtigt for dig, så lad være med at lytte.